Mine tekster finder du under kategorien, “SAXO: Opgavebesvarelser.”

Venlig hilsen,
Randi

Hvis du har lyst til at se opgaverne, som ligger til grund for mine tekster, finder du dem under kategorien, “SAXO: Opgaver.”

Venlig hilsen,
Randi

Godt råd: Skriv løs og tænk bagefter. Brug den kreative del af hjernen, når du skriver, og den rationelle, når du læser igennem og omskriver.

Opgave: Skriv en lille historie inspireret af følgende emneord:
Skov, gul, nøgle, råbende, negl, stank, hjertebanken, kuffert.

Brug minimum 6 af de 8 emneord.

Rækkefølgen bestemmer du selv, og du kan bøje ordene, som du vil. Eks. råbende må godt blive til råbe, stank til stinkende osv.

Skrivetid: Ca. 15 minutter.”

Selvom hjertet hamrede i brystet på ham, stoppede han først, da han stod udenfor opgangen, han boede i. Han stod stille et øjeblik, gned øjnene og kiggede op til vinduerne på 4. sal. De var mørke. Han fiskede febrilsk nøglen op af bukselommen og låste sig ind. Skiftevis hulkende og hivende efter vejret, slæbte han sig op ad trappen. På 2. sal var han ved at snuble over ”klamme” Skov, som sad og sov op ad en ramponeret kuffert. ”Klamme” stank af sprut og var åbenbart igen blevet smidt ud af konen. Han tænkte flygtigt på det paradoksale i, at manden havde fået sin kuffert med men ikke sine sko.

Da han nåede 4. sal, stod han stille og lyttede udenfor døren, inden han låste sig ind i entréen. Han fortsatte ud på det lille badeværelse og rev spejlskabet over håndvasken op. ”Risolid… Risolid… Hvor satan har hun gjort af dem?” Han flåede pilleglassene ud af skabet ét ad gangen. Han smækkede spejllågen i, så glasset splintredes og stykker af det faldt ned i håndvasken. Et stykke spejlglas ramte et pilleglas, sprang op, ændrede retning, fløj gennem luften og borede sig ind i dørkarmen, idet han med lange skridt var på vej ud i entréen igen. Han sprang til siden, hamrede ryggen ind i døren og lod sig glide ned på det gulmalede badeværelsesgulv.

Han trak knæene op under hagen, slog armene rundt om sine ben og rokkede fra side til side. Ud af den ene øjenkrog fik han øje på et stykke spejlglas ved siden af sin ene fod. Han bøjede sig frem og samlede det op.

Vi oplever verden gennem vores sanser. Derfor er det godt at tale til læserens sanser, når du skriver. Det gør din historie mere levende. Vi har 5 sanser: Lugte-, høre-, smags-, syns- og følesans + den 6.: intuitionen.

Opgave: Skriv en varm tekst. Uden at bruge ordet varm eller synonymer.
Anbring din hovedperson et varmt sted. Teksten skal være fysisk varm, ikke hjertevarm.

Skrivetid: Ca. 10 minutter.”

Udover ordet varme og dets synonymer besluttede jeg, at jeg heller ikke ville bruge andre “varme” ord i historien, som svede, ild, flammer etc.

Sirenerne lød tydeligere nu.

Han fik øje på et glas med en sjat whisky fra aftenen før imellem de tomme flasker på sofabordet. I ét spring var han derovre. Han greb glasset, og med et underhåndskast pjaskede sjatten ud i rummet. Han tog et skridt baglæns, stødte den ene knæhase ind i bordkanten og landede på ryggen mellem flaskerne. Bordet gav efter under hans vægt. Ud af den ene øjenkrog så han, at cd’erne på nederste hylde var blevet til en ubestemmelig masse.

Nu var sirenerne helt tæt på.

“Hjælp,” kvækkede han, mens han rullede om på maven og hostende kom på benene. “Hjælp!” Han tørrede panden med håndryggen og gned sine øjne.

Pludselig holdt sirenerne op. Der var flere der råbte.

Han sank i knæ og faldt forover som i slowmotion. I faldet kom han til at bide sig hårdt i underlæben. En dråbe med udspring i højre tinding tegnede et mønster i det sorte på hans kind. “Jeg er herinde! Så hjælp mig dog, en eller anden,” hviskede han.

Kast en “krog” ud, som læseren kan bide på. Start teksten, der hvor det brænder på for hovedpersonen. Undgå en masse indledende snak. Hvis der sker noget vigtigt under en familiemiddag, så lad være med at starte morgenen inden, men gå lige på.

Opgave: Skriv en spændende start med titlen BLAFFEREN.
Husk at starte der, hvor det brænder på for hovedpersonen.

Skrivetid: Ca. 15 min.

Længde: Max. 200 ord.”

“Der hænger en død mand på et træ.”

“I Sønderskoven. Dér hvor den gule og blå rute krydser hinanden.”

“Ja, for helvede,” næsten råbte han, “gu’ er han død. Han har en økse i kraniet.”

“Hva’?”

“Nej, på et træ. Han er sømmet fast som en fucking Jesus, og han har et skilt, hvor der står Silkeborg, bundet på… på… ja, på pikken.”

“Hva’?”

“Lasse. Lasse Berg.”

Lasses mave trak sig sammen igen, og han næsten tumlede hen ad stien. Den sidste rest af dagens måltider kom retur, idet han lod sig falde ned på en træstub. “Shit, de nye Lunartrainers.” Han sprang op og sendte med skosnuden en bunke småsten på flugt. “Hvem i hede hule helvede sømmer også en mand til et træ og hænger et skilt på hans diller?”

- Person: Hvem handler historien om?
- Situation: Hvad foregår der?
- Miljø: Hvor foregår det?
- Følelse: Hvorfor er det vigtigt?

Disse 4 elementer bliver som regel præsenteret tidligt i en historie. Nogle forfattere lægger mere vægt på det ene frem for det andet, men hvis en af pløkkene mangler, kan det være svært for læseren at følge med. Det er lige som et telt – hvis den ene pløk mangler, begynder teltet at blafre. Hvis du har problemer med din historie, er det en god idé at tjekke, om du har alle grundelementerne på plads. Mangler f.eks. følelsen?

Opgave: Skriv starten på en historie med titlen: UVENTET BESØG.
Brug alle 4 teltpløkke, men læg særlig vægt på én af dem.

Skrivetid: Ca. 15 minutter.”

“Schyyy, mormor! Morfar sover,” gjaldede det inde fra stuen.

Det havde også været en lang dag. Mikkel var kravlet op i dobbeltsengen til dem kl. 5:30 med bogen med rim og remser under armen. Helle kom til at grine ved tanken om Kurt, som måtte læse det samme rim igen og igen.

Vi er blommer. Vi er hvider.
Vi er stegt på begge sider.
Vi er salmonellafri.
Spejlæggene hedder vi.

Helle anbragte termokanden på bakken, som hun forsigtigt bugserede ud gennem den smalle køkkendør.

“Så skal der råhygges, I to,” sagde hun og satte sig i sin ende af sofaen.

“Jaaa!” Mikkel hoppede ivrigt op og ned på bagdelen og havde nær slået glasset med cola omkuld.

“Hva’, er der kaffe?”

“Ja, morfar. Og popcorn.” Mikkel jog begge næver ned i skålen, proppede halvdelen af byttet i sin egen mund og tvangsfodrede Kurt med resten.

“Ufo Yepha er seje, ikke også? De bor i Svendborg. Dér hvor mor er på kursus. Skal de også på kursus? Hva’, morfar?” Det mente Kurt nu ikke, selv om hans kendskab til de to herrer indskrænkede sig til 3 1/2 minutters svingen med armene to fredage i træk, og han drejede behændigt samtalen over på dagens udflugt.

“Kan du huske aberne?”

“Ja, dem med de røde numser. Mikkel trimlede klukleende omkuld i sofaen. Og den farlige løve. Ggrrrr!” Han slog i luften i retning af Helle med fingrene krummet som kløer. Uden vilde dyr i miles omkreds var han mere kry, end da han ridende på Kurts skuldre betragtede hanløven majestætisk skridte territoriet af.

Helle glippede med øjnene. Hun forsøgte at koncentrere sig om dels samtalen mellem de to og dels Mike Tramp, som fortalte, hvordan hans kor havde øvet sig til i aften. Han nævnte vist også sangen, koret skulle synge.

“Jeg tror, Ufo Yepha vinder. Tror du ikke også det? Tror du ikke også det, morfar?” I Helles ører lød det som en mumlen.

Hun vågnede brat, ved at to små tommelfingre skubbede hendes øjenlåg op med samme fart som et rullegardin, hvor nogen er kommet til at slippe snoren. “Hvad laver du Mikkel? Du må da ikke prikke mormor i øjnene.”

“Mor er her. Hun kommer og henter mig nu.” I tre kluntede spring var han i hælene på sin morfar. Hoveddøren gav sig i hængslerne, da Kurt åbnede den. Helle lænede sig skråt forover og løftede armen til en hilsen. Det begyndende smil blev kun til en krusning i mundvigene, da to uniformerede skikkelser tårnede sig op i døråbningen.

“Det drejer sig om jeres datter.”

1. Jeg-fortælleren.

2. Personal-fortælleren (3. person). Her kan man have indre og/eller ydre syn. Når man kun har ydre syn, kaldes det for en registrerende fortæller. Her holder fortælleren sig udenfor personernes indre og beskriver kun deres handlinger og gengiver deres tale. Altså fortælleren har ydre, men ikke indre syn på personerne. Som et kamera.

3. Den altvidende fortæller: Den altvidende fortæller ved, hvad der sker inde i hovedet på samtlige personer. Samtidigt kan den altvidende springe fra sted til sted og frem og tilbage i tid. For at illustrere dette, følgende eks.: Hvad han ikke vidste var, at han senere som borgmester ville beslutte at lukke skolen …

Opgave:
1. Skriv en lille tekst med arbejdstitlen: BUSSEN.
Skrivetid: 10 min. Brug personal-fortæller. Max. 250 ord.

2. Skriv nu teksten igen men denne gang med en jeg-fortæller.
Skrivetid: 10 minutter. I må selvfølgelig gerne ændre i teksten. Max. 250 ord.”